forløb : dit fine univers

især for dig med adhd/autisme

HVORFOR ER DET INTERESSANT FOR MIG?
Måske har du i mange år ikke været tilfreds med dig selv, fordi du ikke var lige som de andre. Du har stresset over det i lange perioder. Tænkt, tænkt og tænkt. Måske så meget, at du til sidst ikke kunne mere og fik stress?
Eller lige pludselig midt i livet, kan du ikke forstå, hvorfor alt bliver så svært. Hvorfor kan du ikke håndtere dine børn, din familie og venner, dit hjem, din fritid og dit arbejde uden at stresse, glemme, blive træt og udkørt?

Der er mange vinkler på at opdage, at vi lever på en måde, som ikke passer til os. Nogle har hele livet syntes, at det hele var svært - andre går ned med et brag senere hen og får øjnene op for at noget er galt.

Men jeg tror på, at der er plads til os alle. Og jeg ved, at noget af det vigtigste er at finde kærligheden til os selv. Her vil jeg gerne hjælpe dig!

Forløbet er skabt med fokus på at få dig til at blomstre og glædes over livet og dig selv. Jeg vil hjælpe dig med at finde og visualisere dit fine univers (det gemmer sig inden i os alle), som du kan blive stolt og rørt over. Når du tænker på det, bliver du glad og får lyst til at være omsorgsfuld mod dig selv. Kærlighed, omsorg og ro er nemlig med til at skabe de signalstoffer, vi mangler i hjernen, når vi har en neurodivergent hjerne (med f.eks. ADHD og autisme).

HVORDAN FORLØBER DET?
Forløbet foregår over 4 gange med 1 uges mellemrum. Hver session varer 1 t. og 30 min. Hver uge møder vi hinanden i rolige omgivelser, i et trygt og varmt miljø, der giver dig mulighed for, at være den du er og sige lige det, du har lyst til.

De 4 samtaler starter med 10 minutters afslapning, hvor jeg passer på dig. Du sidder i en god stol mellem planter og lytter til naturens lyde. Du skal ingenting. Bare være.

Derefter har vi en samtale på 50 minutter, hvor jeg støtter og inspirerer dig til at finde dit univers. Det vi finder ud af sammen, sammensætter jeg visuelt og let forståeligt til dig i en æske, som du får den sidste gang.

Til sidst har du 30 minutter, hvor du har tid til at lande efter vores samtale. Jeg serverer lidt frugt og noget at drikke, og hvis du vil, kan du kigge i mit udvalg af internationale bøger og blade med fokus på kreativitet, farver, planter og mennesker - og/eller starte på din lille hjemmeopgave.

DE 4 SESSIONER - FRA FRØ TIL BLOMST
Læs mere ved at følge linket til hver enkelt session.
1. Et frø lægges: Jeg lærer dig bedre at kende. Din historie, dit nuværende liv, dine drømme.
2. Det spirer: Vi undersøger og kuraterer dine yndlings-steder, farver og former.
3. Det gror og vokser: Vi sanser og snakker om gode følelser, fornemmelser og rare overflader.
4. Du blomstrer: Du er i mål! Derfor får du en æske med dit fine, visuelle univers. Jeg motiverer og inspirerer dig til at integrere det i dit liv.

HVAD FÅR JEG UD AF DET?
Du finder det særlige og unikke ved dig, så når du er færdig med forløbet, ved du, hvad der er Dit Fine Univers. Du kan lige frem mærke det, når du tænker på det. Dit Fine Univers er en klar følelse, som er integreret i dig. Med den vil du vide, hvilke fantastiske ting, der gør dig til dig, så du kan glædes ved dem og være stolt af dig selv. Og når du glemmer det, finder du kærligheden til dig selv igen ved at åbne æsken med Dit Fine Univers.

ER DER MERE…?
Ja. Dit Fine Univers kan være en god basis for at skabe forandring. Ud fra farver, billeder, mønstre og ord kan du indrette dit hjem, købe ind til din garderobe, designe din hjemmeside eller måske finde din næste fritidsinteresse. Alt sammen på baggrund af noget, som du kan lide - et dig, som du er glad for og vil passe på.

HVAD KOSTER DET?

TIL SIDST

Hvis du får brug for min sparring efterfølgende eller udvikling af bestemte elementer, kan du altid booke disse ydelser.

Jeg glæder mig rigtig meget til at være med i skabelsen af Dit Univers for dig og din forretning. Hvis du har yderligere spørgsmål, må du altid kontakte mig.

Varme hilsner og tanker

Anja Kolby hej@anjakolby.com

Efter mange år som selvstændig forstår jeg, hvor vigtigt det er at vide, hvad der er Mit Univers. Hver gang jeg skal tage en beslutning, kan jeg læne mig op af denne viden. Det kan være i forhold til alt det visuelle som indretning, hjemmeside, logo mv. - men også i forhold til målgruppe, kommunikation og egne arbejdsforhold.

Det har taget mig mange år at finde frem til det - også uden at vide at det var det, som jeg var i gang med. Men når jeg kigger på mit eget forløb, kan jeg se, hvad der har været vigtigst for at finde Mit Univers. Det er på baggrund af dette, at jeg har skabt et forløb for dig og andre, hvor vi sammen finder Dit Univers. Du skal ikke være på en bestemt måde, have en bestemt viden eller have en bestemt business for at gøre dette. Du skal bare være dig. Og jeg hjælper dig hele vejen.

Når du er færdig med forløbet, ved du, hvad der er Dit Univers - og dermed
også din forretnings univers. Dit Univers er først fremmest en klar følelse, som er integreret i dig. Du vil vide, hvad vej du skal gå - og hvad valg du skal tage. Hvis ikke, kan du bruge Dit Univers som et kompas og et værktøj, da det hele tiden er den røde tråd for dig og din forretning. Dit Univers indeholder dine ord, mine ord samt billeder, farver, former, skrifttyper og teksturer, der til sammen er Dit Univers.

Hvis du får brug for min sparring efterfølgende eller udvikling af bestemte elementer, kan du altid booke disse ydelser.

Jeg glæder mig rigtig meget til at være med i skabelsen af Dit Univers for dig og din forretning. Hvis du har yderligere spørgsmål, må du altid kontakte mig.

Varme hilsner og tanker
ANJA

1. Et frø lægges2. Det spirer3. Gror og vokser4. Du blomstrer5. Frugt og frø6. Høstfest
Jeg lærer dig og din forretning at kende.Jeg viser dig, at alt vokser med omsorg.Jeg undersøger og kuraterer gode steder, farver og former.Jeg undersøger og kuraterer gode følelser, teksturer og overflader.Jeg motiverer og inspirerer dig.Vi fejrer dig og aktiverer Dit Univers.
SamtaleWorkshopSamtaleSamtaleSamtaleWorkshop
http://www.casaalfa.dk/dit-univers000linklink

FORLØBET

Forløbet foregår over 6 gange - 4 med samtaler og 2 med workshops.


JEG ELSKER….

STEDER
Regnskov, koralrev og turkis vand, palmehuse, biblioteker, papir- og boghandlere, fine og finurlige specialbutikker og restauranter/barer samt mit køkken og mit studio.

TING
Verdenskort/landkort, notesbøger, farveblyanter, akvarelfarver, bøger, magasiner, glas,

FARVER
Alle variationer af gul. En del grønt. De fleste is- og sorbetfarver.

FORMER
Som et blad, et øje, en mandel, en citron, der ligger ned.

FØLELSER
Fredfyldt, passioneret, inspireret, elsket.

SMAGE
Citron, chili, passionsfrugt, koriander.

NATUR
Frodige, store, hængende eksotiske jungle-planter og vilde, tropiske orkideer. Buskede bregner og fine smørblomster i Danmark. Og altid vand. Alle steder.

 

Mit univers indeholder…

RESEARCH
Jeg er vild med at lære mere, vide mere, finde ud af mere - om farver, planter, kulturer, lande, mad og mennesker. Jeg læser faglitteratur, romaner, aviser og magasiner. Jeg ser dokumentarer på net og TV. Jeg tager kurser online og i real life. Jeg suger til mig blandt andre mennesker og i naturen.

BRODERI OG AKVAREL
Jeg elsker at brodere og male (akvarel) regnskove, jungler og koralrev, som emmer af liv og frodighed. Det skal være uden et fast mønster og præget af spontanitet og nye ideer.

PLANTETRYK- OG FARVE
Når planter og blomster er i sæson, bruger jeg dem til at plantefarve eller plantetrykke tekstiler og papir. Enten som baggrund for mit broderi og mine akvareller - eller til puder, opslagstavler eller andet.

STYLING OG INDRETNING
Jeg har brug for farver, botanik og glæde i mit hjem. Jeg har brug for, at det afspejler, hvem jeg/vi er. Jeg indretter rum for rum - og starter forfra, når jeg er igennem. Jeg er også glad for detaljer og har kurateret vores pynt og dekoration over mange år - fra mange steder. Alt fra Kvickly til Vitra - over genbrugsbutikker og Hay. Jeg er også ret begejstret for vores have - jeg prøver at udvikle og style den i en lidt mere eksotisk retning.

TILBEREDNING AF MAD
Jeg er ikke den bedste til at lave mad hver dag, for det er langt sjovere for mig, når madlavning er et projekt eller en ny opfindelse. Derfor elsker jeg madlavning/tilberedning, når jeg har god tid. Jeg nyder at skabe kulørte retter - gerne med masser af frugt og grønt. Ofte også inspireret af Middelhavs-regionen eller Australien.

GODE MENNESKER
Samvær med kærlige og ærlige mennesker glæder og inspirerer mig.

RO OG FRED
Alt, hvad der sker i MIT UNIVERS, sker med fornemmelsen af ro og fred. Det kan godt være, at jeg er rimelig effektiv og handlekraftig, men det er kun, fordi der er mulighed for at have ro og fred i mit hoved, min krop og mit liv på andre tider. Jeg finder roen i haven og drivhuset, hvor det spirer og gror - eller blandt mine bøger, planter og farver indenfor.