Deltagernes ord

Det har været en fornøjelse at vise mit semi-hemmelige sted i Italien frem til disse skønne mennesker.

Cecilie Søndergaard, Fåborg
“Jeg tænker tit på jer, og drømmer mig tilbage til San Pellegrino. Inden turen drømte jeg om god kaffe, lækker mad, godt selskab med andre, som havde lyst til at være sammen om vores tur. At få indsigt i andre kvinders liv - for selv at lære og blive inspireret. Jeg drømte om tid til mig selv og egenomsorg. Jeg synes alt dette blev indfriet. Desuden var værelset, som jeg havde drømt om. Ét er, hvad man ser på billederne, noget andet er, hvad man kommer frem til.

Der var mange gode oplevelser. Det var fantastisk afslappende at kunne læne sig tilbage og bare blive ført rundt på udflugter. Og at man kunne sige ja og nej til disse uden problemer. Det var et af de store lyspunkter. Programmet var rigtig godt. Det var ikke for langt, men jeg følte stadig, at jeg fik en masse ud af det, og samtidig kunne nå tid til mig selv. Alle var gode til at springe med på hinandens tur-ideér, så man var ikke alene, hvis man ikke havde lyst til det. Ville man være alene, føltes dette heller ikke underligt.

På en eller anden måde følte jeg, at jeg kom længere ind under huden på Italien, fordi Anja vidste så meget om landet og kulturen. Hvis der var noget, hun ikke vidste, undersøgte hun det. Der var meget ærlighed over hele linjen, og det føles for mig utrolig trygt. Og nå ja, så var alle glade for mad. Det var dejligt, at vi kunne nyde det sammen og tale ærligt om retterne!

Anja og Anne-Sofie var bare virkelig gode! De tog hånd om os alle og tog hensyn til alle vores forskellige særheder. Var ærlige og omsorgsfulde. Lavede om i planerne, hvis der var noget vi ønskede. Fik ting til at ske. Vi skulle som sagt bare møde op, og så arrangerede de. Det fungerede virkelig godt og var en kæmpe modsætning til mine normale ferier med 3 børn, selvom min mand synes, at han er rejseleder dér. Hvis de laver nye ture, er jeg klart med på en tur. Ja, hvis bare de arrangerer andre events, er jeg klar. Det var virkelig en stor oplevelse, som jeg har anbefalet alle i min omgangskreds.”

Marie Degnbol, Brønshøj
“Det var en kæmpe glæde at sætte leverpostejen på pause og stemple mentalt ind i vanvittigt smukke og rolige San Pellegrino. Jeg kom hjem høj på oplevelser, nærvær og skønhed. Jeg har spist vidunderlig mad, drukket vin så jeg burde skamme mig og grinet så jeg fik ondt i mellemgulvet. Og delt det med de dejligste damer!

Jeg under alle at komme med Fie og Anja til San Pellegrino❤️.”

Vivi Ekstrand, Hellebæk
“Jeg savner jer! Sikkert fordi alle var så søde. 😘
Det bedste på turen var, at der ingen forventninger var til mig/os. Vi kunne gøre, som vi ville.
Anja og Fie var super søde og havde arrangeret nogle gode ting.
Det var en skøn tur, jeg kan leve længe på her i efteråret.
Jeg er sikker på, at jeg gerne vil med til foråret igen.”

Rebecca Frederiksen, København V
“Endnu engang tak for en fantastisk tur. Jeg tænker tit på små moments fra turen, når jeg sidder på atelieret, eller når børnene skriger rundt omkring mig.

Mine forventninger til turen var, at jeg skulle have en pause fra hverdagen, og at jeg bare skulle nyde og gøre, hvad jeg selv havde lyst til. Jeg håbede på at møde nogle søde mennesker - og sammen med dem spise god mad og drikke dejlig vin. Alle mine forventninger blev indfriet og mere til. Der var plads til alt og alle, og der var en virkelig skøn gruppedynamik.

Den bedste oplevelse, havde jeg troet, ville være turen i spa, men faktisk var det hele fredagens program. Vandringen i middelalderbyen, det kolde gys i floden, den helt fænomenale frokost hos Fabrizzio  og vandrutsjebanen efterfølgende. Det var magisk og gav så meget energi.

Jeg kan kun anbefale alle at tage med, hvis de vil gøre noget godt for sig selv. “

Signe Bjerregaard Aaen, Brønshøj
“Mine forventninger til turen var at rejse selv og møde nye  spændende mennesker. At have tid til selvforkælelse  uden mand, børn og hverdags krav. Spise dejlig mad og få skønne Italienske oplevelser. Alle mine forventninger blev til fulde indfriet.

Der var virkelig mange dejlige oplevelser, og jeg er stadig her flere uger efter, at vi kom hjem, helt høj på de skønne minder. Men jeg nød særligt samværet med de skønne kvinder, der var med, badeturene i floden i naturens rutchebane, frokosten på Ostello Brembo, og da vi kom lidt på afveje i bjergene.

Anja og Anne-Sofie var de bedste rejseledere, man kunne ønske sig. De fik alt, hvad vi drømte om, til at ske. De var nærværende og havde lagt et program, som var afstemt med plads til både samvær og alenetid. “