dametur til italien

en pause til dig i det smukke val brembana

28. aug -
1. sept
2024

En følelse af frihed, ro, tilfredshed og eventyr.
En følelse af at være til stede i nuet.

Denne følelse får jeg, når jeg er i min oase i det nordlige Italien.
Jeg giver mig tid til det, som jeg har lyst til. Jeg indtager naturen igennem bade i floden og gåture i bakkerne. Jeg spiser og drikker de lokale produkter og nyder at opdage steder, hvor de tryller de bedste smage frem. Jeg tager pauser og læser, broderer og kigger på ud i luften. Jeg møder lokale og får hemmeligheder og gamle historier. Jeg føler mig levende!

Den følelse vil jeg gerne dele med dig - og det er det magiske ved mine dameture til Val Brembana (Val = Dal).

Vi bor på et familieejet hotel i en dejlig have lige ved floden, Brembo - og lige midt i den lille, smukke by, San Pellegrino Terme. Byen voksede omkring år 1900, da de rige italienere søgte mod byens kilder, der skulle være gode for helbredet. Kilderne giver i dag den kendte danskvand, San Pellegrino - og er også en del af byens luksuriøse spa, som det er muligt at besøge. Tidspunktet for byens storhedstid var da Art Nouveau/Skønvirke var på sit højeste. Det afspejler sig i mange imponerende bygninger i byen.

Vi skal på ture langs floden, op i bjergene, til middelalderlandsbyer og op forbi mit hus på bjergtoppen. Vi skal nyde det bedste fra Italien, have tid til os selv - og hinanden, bade, slappe af og opleve. Alle aktiviteter er frivillige. Der er også altaner og skriveborde på værelserne, hvis du trænger til at være alene med en bog eller andet.

Vi spiser både på hotellet og på nogle af mine yndlings-restauranter rundt om i dalen. Vi skal også besøge lokale forretninger med oste, salumi (italiensk pålæg), håndarbejdsmaterialer, frugt, mv. - og til vinsmagning hos Fabrizio. Men alt i et tempo, så vi kan nyde det.

Alle spørgsmål til turen er velkomne på anja@casaalfa.dk - og ingen spørgsmål er forkerte.

Jeg glæder mig allerede til at komme afsted og vise dig det hele. 💛

Saluti og kærlig hilsen
Anja Kolby

(Hvem er jeg/Anja Kolby? Læs mere her.)

Rejsens højdepunkter

· Indkvartering på hyggeligt, familie-ejet hotel
· Bytur rundt i det smukke San Pellegrino
· Aperitivo-oplevelse (drinks på italiensk)
· Tur til middelalderlandsbyer på bjergsiderne
· Picnic ved flodens badested
· Besøg i butikker med lokale delikatesser
· Bobler i mit hus på bjergtoppen
· Vinsmagning hos Fabrizio
· Mulighed for fantastisk spa-oplevelse eller cykeltur i dalen
· Måltider på mine yndlingsrestauranter

PRIS
enkeltværelse pr. person 7995,-
delt dobbeltværelse pr. person 7495,-
(transport DK-Italien ikke inklusiv)

TID
onsdag - søndag
5 dage, 4 nætter
28. aug - 1. sept 2024

STED
San Pellegrino Terme,
Val Brembana
Lombardiet, Italien

DELTAGERE
alle søde damer over 18 år
(også med anderledes hjerner, små skavanker eller andre særheder)


Program

Generelt
Alle dage

kl. 7.30-10.00 Morgenmad. Den består gerne af yoghurt, frugt, brød, skinke, ost, marmelade, kager, croissanter, juice, te/kaffe mv.
kl. 9.30 Samling, hvor der er plads til spørgsmål og snak om dagens program.
kl. 12.30 Fælles frokost - pånær Dag 3, som er fridag.
kl. 19.30 Fælles aftensmad alle dage.
· Programmet er foreløbigt.

Dag 1
Ankomstdag

kl. 11.30 Afhentning i Bergamo Lufthavn, ca. en halv time fra San Pellegrino Terme.
kl. 12.00 Pause ved den grønne flod m/let frokost og mulighed for at bade.
kl. 15.00 Indkvartering på vores hotel.
· Efter at have fået værelserne, er der tid til at finde sig til rette og slappe af.
kl. 17.30 Gåtur og rundvisning i det fine San Pellegrino Terme med efterfølgende velkomst-aperitivo.
kl. 19.30 Aftensmad på hotellet.

Dag 2
Turdag

kl. 10.00 Afgang til det frodige Val Brembana.
Første stop er Cornello dei Tasso - en meget fin middelalderlandsby (vi stiller bilerne her).
Herfra gåtur på ca. 30 min igennem skoven til Oneta, en anden middelalderlandsby med Harlekins hus.
kl. 12.30 Frokost på Taverna Harlekin.
Derefter 30 min. gåtur langs floden tilbage til bilerne.
Til sidst mulighed for bad og afslapning ved floden inden afgang tilbage til San Pellegrino Terme.
kl. 19.30 Aftensmad på hotellet.

Dag 3
Fridag

kl. 9.30 Til samling er der information om muligheder i lokalområdet, da dagen er til egen disposition:
· Tur med den nyrenoverede bjergbane og gåtur til vandfald.
· Besøge det overdådige spa og måske få en massage (skal bestilles hos mig på forhånd).
· Eller slappe af med en bog ved floden, spise kager på det lækre konditori, støtte de lokale butikker eller spise gelato i skyggen.
kl. 17.30 Afgang på den smukkeste køretur gennem snævre bjerge med vand og grønt. Dejlig middag på Trattoria Dentella i Bracca.

Dag 4
Turdag

kl. 10 Vi kører en lille tur til Zogno (nabobyen) og besøger det lokale marked, håndarbejdsbutikken og den bedste ostebutik. Mulighed for at gå hjem.
kl. 13 Frokost og pause på hotellet.
kl. 15Afgang til hygge ved flodens bedste og grønneste bade- og afslapnings-sted.
kl. 18 Smagning af lokale vine ved Fabrizio. Efterfølgende aftensmad med udsigt til dalen.

Dag 5
Afgangsdag

kl. 9.30 Sidste samling
kl. 10.00 Vi tjekker ud fra værelserne.
kl. 10.30 Tur til vores hus på bjergtoppen. Frokost på den lokale bar/restaurant. Gåtur i området eller afslapning i haven.
kl. 15 Afgang mod Bergamo Lufthavn.


Fine ord fra tidligere deltagere

Endnu engang tak for en fantastisk tur!
Mine forventninger til turen var, at jeg skulle have en pause fra hverdagen, og at jeg bare skulle nyde og gøre, hvad jeg selv havde lyst til. Jeg håbede på at møde nogle søde mennesker - og sammen med dem spise god mad og drikke dejlig vin. Alle mine forventninger blev indfriet og mere til. Der var plads til alt og alle, og der var en virkelig skøn gruppedynamik.
— Rebecca Frederiksen, København V
På en eller anden måde følte jeg, at jeg kom længere ind under huden på Italien, fordi Anja vidste så meget om landet og kulturen. Hvis der var noget, hun ikke vidste, undersøgte hun det. Der var meget ærlighed over hele linjen, og det føles for mig utrolig trygt.
Hvis de laver nye ture, er jeg klart med på en tur. Det var virkelig en stor oplevelse, som jeg har anbefalet alle i min omgangskreds.
— Cecilie Søndergaard, Fåborg
Det var en kæmpe glæde at sætte leverpostejen på pause og stemple mentalt ind i vanvittigt smukke og rolige San Pellegrino. Jeg kom hjem høj på oplevelser, nærvær og skønhed. Jeg har spist vidunderlig mad, drukket vin så jeg burde skamme mig og grinet så jeg fik ondt i mellemgulvet. Og delt det med de dejligste damer! Jeg under alle at komme med Fie og Anja til San Pellegrino ❤️.
— Marie Degnbol, Brønshøj

HOTEL

I San Pellegrino Terme skal vi bo på det charmerende Hotel Bigio. Det er et familie-ejet hotel, der ligger midt i byen med udsigt til kasinoet fra haven - og til floden foran. Hotellet har eget lækkert bageri/konditori, restaurant og bar.
Vores værelser er i klassisk stil og ligger ud mod haven. De har alle eget toilet og bad samt altan.
Hotellet ligger i en u-form omkring en dejlig have, hvor der mulighed for afslapning og alenetid. Maden i restauranten er baseret på lokale produkter og til både frokost og aften serveres der 2 retter mad. Tilkøb af vin og andre drikkevarer end vand er til meget rimelige priser.


pris + tilmelding

TID OG STED
San Pellegrino Terme, Lombardiet, Italien
Onsdag 28. aug. - Søndag 1. sep. 2024

PRIS
Du får følgende med i prisen:
· Eksklusiv tur for max. 12 personer.
· Overnatning på klassisk værelse med balkon og eget toilet på charmerende, tre-stjernet hotel x 4.
· Morgenmad m/brød, pålæg, ost, marmelade, kager, croissanter, yoghurt, frugt, juice, kaffe og te x 4.
· Italiensk frokost enten på vores hotel, på restaurant eller som picnic x 4.
· Aperivo (1 drink + snacks).
· 2-retters italiensk aftensmad med vand/danskvand og kaffe x 4.
· Guided gåtur rundt i San Pellegrino.
· Frodig tur til middelalderlandsbyer i Val Brembana.
· Tur på marked og til lokale butikker.
· Tur til flodens bedste bade- og afslapnings-steder.
· Lokal vinsmagning.
· Hjælp og vejledning til de bedste oplevelser i området - før, under og efter turen.
· Masser af bjergluft, fred og ro, fantastisk natur, lækker mad og dejligt selskab.

kr 7.495,- / 7.995,-

pr. person i delt dobbeltværelse / pr. person på eneværelse

TILMELDING
Ved tilmelding betaler du et depositum på kr. 1000,- pr. person. Resten af betalingen opkræver vi 6 uger før afrejse - eller når der er mindst 10 tilmeldte.
Hvis der ikke er nok deltagere til turen (min. 10 pers.), får du dit depositum fuldt tilbage.
Vi anbefaler også, at du venter med at bestille transport fra Danmark til da (hvis alle pladser er solgt tidligere, får du selvfølgelig besked).

AFBESTILLING
Hvis du ikke kan eller ønsker at deltage alligevel, returnerer vi dit depositum, indtil du har betalt din faktura.
Efter du har betalt din fulde billet, kan du ikke afbestille. Du er dog velkommen til at give/sælge din billet til en anden.

SPØRGSMÅL
Hvis du har spørgsmål, må du altid kontakte os på anja@casaalfa.dk.


Billeder fra san pellegrino terme og Val Brembana


Vigtig information

Allergi og diæter
Maden i bjergene er altid frisk og gerne lokal. Den er ofte klassisk og indeholder derfor gluten, kød og mejeriprodukter. De fleste steder kan de dog imødekomme de fleste allergier og diæter, så lad mig vide på forhånd, hvad du har brug for - ellers kan vi ikke garantere noget bestemt.

Inklusiv
Fire nætter på tre-stjernet hotel i San Pellegrino Terme, transport på turen, guidede ture, fire morgenmad, fire frokoster, en aperitivo og fire middage.

Ikke inklusiv
Transport til og fra San Pellegrino Terme fra Danmark, personlig rejseforsikring og alle drikkevarer udover vand, danskvand, kaffe og te (med mindre andet er nævnt) .

Rejseleder
Anja Kolby er din rejseleder, og er der for at hjælpe med at løse problemer og for at sikre, at du får det, du ønsker fra din rejse. Anja Kolby er ikke en lokal guide, men stedkendt og snakker italiensk - og vil arbejde sammen med lokale leverandører og partnere for at give dig en rigtig god tur.

Start og slut
Denne tur starter og slutter i San Pellegrino Terme, Lombardiet, Italien. Milano Bergamo Internationale Lufthavn, ligger 30 min fra San Pellegrino Terme. Lufthavnen er den, der ligger tættest på Val Brembana, men der går også tog fra Danmark til Italien og fly til andre lufthavne i Lombardiet.

Hvem er denne rejse for?
Denne rejse er for alle søde damer over 18 år. Dette er et italiensk eventyr og bedst egnet til dem, der nyder at rejse som en del af en mindre gruppe (max. 12 deltagere).

Tilgængelighed
Bemærk venligst, at denne tur inkluderer flere (frivillige) gåture, hvor jorden kan være ujævn med f.eks. brosten, stier og bakker. Hotellet har trapper og lange gange, men også en mindre elevator.

Ansvarsfraskrivelse
Selvom jeg stræber efter at levere alle dele af den beskrevne rejseplan og indkvartering, kan visse dele af din rejse blive ændret i henhold til situationen. Der er kun en lille risiko for, at dette sker - men i så fald vil jeg arbejde på at tilbyde sammenligneligt overnatningssted og/eller aktiviteter, når det er muligt. Tak for din forståelse.
Alle deltagere vil selv være ansvarlige for at sikre, at de er i stand til at rejse til den valgte destination og bør selv sørge for rejseforsikring.

Vejr
September er en god måned på året at besøge San Pellegrino Terme. Dagene er normalt varme med lune aftener. Dagtemperaturer varierer normalt fra 18-24°C, hvilket betyder, at du bør pakke lige som til en dansk sommerferie. Husk en let jakke + evt. paraply for at være på forkant med dårlige dage. Bemærk venligst, at hvis vejret skulle vise sig at være udfordrende, kan nogle aktiviteter blive ændret fra den nuværende rejseplan.

Transport
RyanAir og Norwegian flyver fem og tilbage til Milano Bergamo Lufthavn. Vi anbefaler, at du tager med RyanAir’s morgenfly onsdag - og aftenflyet hjem søndag. Du kan blive hentet og afleveret i lufthavnen i forbindelse med netop disse to fly til en pris af kr. 300,-. Du skal blot notere det i tilmeldingen. BEMÆRK! Bestil IKKE din flybillet, før vi har bekræftet din rejse. Hvis du kommer med tog/nattog, kan du skifte i Brescia for videre tog til Bergamo. Bussen går direkte til San Pellegrino Terme fra Bergamo. Togrejser.dk er eksperter i denne togtur.

Afbestilling
Du kan annullere rejsen og få dit depositum tilbage, indtil du har modtaget og betalt din faktura. Den sender vi 6 uger før turen, eller når den er fyldt op. Derefter kan rejsen ikke refunderes, men du er velkommen til at sælge/give den til en anden person.

Spørgsmål
Hvis du har yderligere spørgsmål om turen, er du velkommen til at kontakte os på anja@casaalfa.dk. Vi besvarer mails, så hurtigt vi kan. Tak for forståelsen.


Her skal vi være…