Min hemmelige dal
d. 6. - 10. maj 2027
Dametur til Val Brembana i Norditalien
HVORFOR EN TUR TIL
VAL BREMBANA?
Nogle gange har jeg brug for en pause.
Jeg har brug for ikke at forholde mig til noget, men bare ‘være’.
Og så tager jeg til min hemmelige dal i Italien, Val Brembana, hvor der er smukt på alle årstider.
Jeg hilser på de lokale, lytter til køernes klokker og flodens rislen. Jeg går ture i skove og landsbyer med udsigt til bjerge og bakker. Jeg finder de lokale barer og restauranter og prøver deres specialiteter, i mens jeg kigger på livet. Jeg har tid til at læse, tegne og brodere - og ja, bare ‘være’.
Jeg vil gerne dele det med dig, hvis du har lyst. Derfor laver jeg en dametur til Val Brembana.
Kærlige hilsner + saluti, Anja Kolby
HVORDAN?
Vi mødes i San Pellegrino Terme, som er en lille, fin by midt i Val Brembana. Her skal vi bo og have base. Hver dag er der ture rundt i dalen, men også aktiviteter nær hotellet. Vi har god tid til det hele - både fælles oplevelser og egne stunder.
Jeg har arrangeret alt det, jeg gerne selv vil opleve på 4 døgn inkl. mad, møder, overnatning og oplevelser. Jeg taler italiensk og er kommet i området i over 20 år - og ønsker at give dig en autentisk oplevelse af mit lokale Italien.
DATO Torsdag d. 6. maj - Mandag d. 10. maj 2027
STED San Pellegrino Terme, Val Brembana, Norditalien
OVERNATNING 1-pers. eller 2 pers. værelse med bad og toilet på hyggeligt hotel tæt ved floden inkl. morgenmad
Hovedgaden, Zogno
Udsigten fra vores bjerghus
Bladkiosken, San Pellegrino Terme
Primo piatto, La Staletta
Program
Program
Start og slut
Vi mødes på Bigio Hotel i San Pellegrino Terme torsdag d. 6. maj kl. 11. Vi slutter samme sted mandag d. 10. maj om morgenen.
Kørsel tur/retur til Bergamo Lufthavn mulig.
Dagsprogram
8.00-9.30 Morgenmad
9.30 Morgenmøde
10.00 På tur i dalen / bjergene
13.00 Frokost
14.00 Pause
15.30 Aktivitet nær hotellet
18.00 Pause / Evt. aperitivo
19.30 Aftensmad
TURE
Middelalderbyer langs floden
Vi besøger Harlekins fødeby, Oneta, og går gennem skoven til Cornello del Tasso, hvor postvæsenet blev opfundet. Til sidst en tur til floden, hvor man kan bade.
Den gamle handelsby, Zogno
Vi skal besøge en af byens ældste butikker med tråd og tekstiler, en sjov udstilling af gamle dåser, spise hjemmelavet is og kigge på farvede huse - måske når vi også Dalens Museum.
Bjergtoppen
Vi går tur i en gammel bjerglandsby, smager på lokale oste og drikker kaffe eller drinks med fantastisk udsigt hos Hr. og Fru Gritti og søn.
Bjergbane, Art Nouveau og vandfald
Vi tager bjergbanen til Veta og ser de smukke huse bygget omkring år 1900 i Art Nouveau-stil / Skønvirke.Videre ned gennem skoven til vandfald og frodig natur før vi ender i San Pellegrino igen.
Aktiviteter
Gåtur i San Pellegrino Terme
Vi går rundt i byen, hvor vi bor, og ser historiske bygninger, lokale butikker, floden og den fantastiske udsigt.
Afslapning i QC Terme Spa
Der er så smukt i både de nye og gamle bygninger, hvor mere end 30 spa-aktiviteter venter både inde og ude.
Kaffe og kage på Bigio
Vi skal smage på San Pellegrinos førende konditoris indbydende kager lige ved floden.
Pause / Aperitivo
Pausen kan bruges efter ønske - til et hvil, til krea i haven, læsning ved floden eller med en aperitif på hotellets bar.
Madsteder
La Staletta
Kreativ, lokal mad i en gammel stald - lidt oppe af bjerget i Zogno. En af mine yndlings.
Stazione Terme
Lokale og nationale, italienske retter i den gamle stationsbygning i San Pellegrino Terme.
Millenium
Vi bliver sendt tilbage til 70’erne med lysstofrør og mørkt træ på dette fantastiske pizzaria (med over 50 pizzaer).
Il Pagani
Oste, oste, oste, skinker og salamier lavet i dalen og bjergene serveret med lokal vin og en god historie.
Bigio, San Pellegrino Terme
Floden Brembo, Cornello
Somendenna, min bjergby
Konditorkager, Bigio
Værtsparret, Bar Gritt
Dåsemuseum, Zogno
Drinks på bjergtoppen
Butiksarkaden, San Pellegrino Terme
Pris + Praktisk Information
Pris DKK 8995,-
Prisen inkluderer
· Særlig tur for højst 18 søde damer til Min hemmelige Dal
· Overnatning på klassisk værelse med balkon og eget toilet/bad på hyggeligt, tre-stjernet hotel x 4
· Morgenmad m/brød, pålæg, ost, marmelade, kager, croissanter, yoghurt, juice, kaffe og te x 4
· Italiensk frokost enten på cafe, restaurant eller som picnic x 4
· 2 eller 3-retters italiensk aftensmad med vand/danskvand og kaffe x 4
· Aperitivo (1 drink med diverse små snacks) x 1
· Kaffe og kage på byens bedste konditori x 1
· Guided gåtur rundt i San Pellegrino
· Besøg i Zognos gamle bydel med butikker, dåsemuseum og hjemmelavet is
· Bjergtur med gåtur, fantastisk udsigt og kaffe på toppen
· Tur til charmerende middelalderlandsbyer i Val Brembana langs floden
· Med bjergbanen til vilde vandfald og frodig natur
· Afslappende oplevelse i skønt og imponerende spa
· Hjælp og vejledning til de bedste oplevelser i området - før, under og efter turen
· Masser af bjergluft, fred og ro, fantastisk natur, lækker mad og dejligt selskab
Ikke inklusiv
· Fly tur/retur Danmark - Italien
· Drikkevarer udover vand m/u brus og kaffe/te
Tilkøb
Transport til/fra lufthavnen i Bergamo (BGY) DKK 400,-
Torsdag 6. maj kl. 9.30 fra BGY.
Mandag 10. maj kl. 6.00 fra San Pellegrino Terme.
Forslag til fly til Italien (priser indhentet 11.11.26)
Torsdag d. 6. maj 2027 København - Bergamo
Ryanair Afg. 6.15 Ank. 8.20 Pris 740,-
Mandag d. 10. maj 2027 Bergamo - København
Ryanair Afg. 9.15 Ank. 11.20 Pris 500,-
SPØRGSMÅL OG
MERE INFORMATION
Der er ingen dumme spørgsmål. Alle spørgsmål er velkomne. Kontakt mig på anja@casaalfa.dk eller tlf. 61 77 36 79.
Når vi nærmer os afrejse, vil du modtage flere oplysninger om rejsemålet, hotellet, dine medrejsende, Italien generelt og tips til pakning.
Tilmelding
Udfyld og send formularen ved siden af.
Kort efter modtager du en bekræftelse og nærmere information om indbetaling af et depositum på DKK 1000,-.
Primo februar 2027 modtager du din endelige faktura til betaling.
Hvis der ikke er nok tilmeldte 1. februar 2027, får du dit depositum tilbage.
PS. Hvis det er lettere at skrive eller ringe, er du velkommen til at gøre dette.
Mail - anja(a)casaalfa.dk
Mobil - 61 77 36 79
Jeg glæder mig allerede
Kærlige hilsner
Anja Kolby, Casa Alfa