Der er noget dejligt ved at lære, men også bare at forsvinde ind i en boble i et stykke tid med et bestemt emne. Eller hygge sig med andre, i mens man skaber.

Jeg afholder flere forskellige kreative workshops, som både kan bruges som ny læring og som en aktivitet - men også som en pause i hverdagen, hvor du kan være lige, som du er. Jeg underviser og vejleder omsorgsfuldt og tager hensyn til den enkelte. Det er vigtigt for mig, at alle føler sig velkomne og får noget ud af at være med.


KREATIV PAUSE
Jeg afholder også Kreativ Pause (rolige workshops med papirblomster og broderi) sammen med Pia Galschiøt Bentzen hver anden onsdag på Café Cosmo i Brønshøj. Du kan læse mere om Kreativ Pause her.

bestil en kreativ workshop

  • begynder broderi

    Tid: 2 timer

    Eksempel på pris: 1 underviser og max. 10 personer = 3995,-

    Inklusiv i pris: broderiring, broderinål, broderitråd (6-8 farver), stof og mini-guide til at tage med hjem samt undervisning og kærlig vejledning.

    Fordybelse i sting og planter er både en beroligende og inspirerende proces. I selskab med andre, kommer der ofte fine snakke og en god stemning. Denne workshop er for alle og kræver ikke nogen forudsætninger for at være med.

    På denne workshop vil du:
    - inspireres til at være åben og afslappet omkring broderi og bare prøve

    - få hjælp til at komme i gang med broderi på din måde

    - lære 4 sting, der også kan bruges til andet broderi

    - opleve 3 måder at skabe planteblade på

    - brodere et lille botanisk billede, du kan tage med hjem

  • Botanisk Broderi

    Tid: 3 timer

    Eksempel på pris: 1 underviser og max. 10 personer = 4995,-

    Inklusiv i pris: Forskellige typer broderitråd (5-6 farver) og stof til at tage med hjem samt undervisning og kærlig vejledning.

    ‘Hvor naturen er grøn, er der mad’. Den forhistoriske tankegang sidder i os, og derfor bliver vi rolige, når vi ser grønt. Danmark er bare ikke grønt hele året, derfor kan det være fantastisk at fordybe sig i botanisk broderi, så naturen og det grønne er der, når vi har brug for det.

    På denne workshop vil du:
    - inspireres til at lege med din fantasis planter og blade, men også naturens smukke motiver

    - få hjælp til at komme i gang med botanisk broderi på din måde

    - lære at lave 5 slags blade/planter

    - prøve at ‘oversætte’ blade til broderi

    - brodere et botanisk billede, du kan tage med hjem og arbejde videre på

  • Visible mending

    = reparation og dekoration af tøj og boligtekstiler

    Tid:
    2 timer

    Eksempel på pris: 1 underviser og max. 10 personer = 3995,-

    Inklusiv i pris: broderiring, broderinål, tråd, stof og mini-guide til at tage med hjem samt undervisning og kærlig vejledning.

    Medbring: Tøj og boligtekstiler, du vil ordne

    Der er masser af muligheder i vores tøj og boligtekstiler - også når der er kommet en plet, et hul eller det ikke længere falder i vores smag. Vi kan reparere dem, pynte dem og ændre dem, så vi bliver glade for at have det igen.

    På denne workshop vil du:
    - inspireres til at se nye muligheder i dit tøj og dine boligtekstiler

    - lære de 3 mest almindelige sting

    - prøve lukning af huller, dækning af pletter og/eller dekoration af tekstiler

    - få hjælp til at komme i gang med dine projekter

  • Eco print / plantetryk

    Tid: 2,5 timer

    Eksempel på pris: 1 underviser og max. 8 personer = 4995,-

    Inklusiv i pris: tote bag/mulepose og tørklæde til at tage med hjem, friske og tørrede planter og blomster, værktøj og materialer samt undervisning og kærlig vejledning.

    Blomster og planter er inspirerende og beroligende. I gennem plantetryk (eco print) får de deres eget liv. De præger stoffet med farver og mønstre på hver deres måde - og ofte ikke den, som man forventer. Sammen hygger vi os og forvandler til ensfarvede tekstiler til magiske mønstre.

    På denne workshop vil du:
    - inspireres til at lege med blomster og planter - og bare prøve dig frem

    - få hjælp og vejledning til at komme i gang med plantetryk (eco print)

    - lære hvilke planter/blomster giver hvilke farver og former

    - forstå processen og fremgangsmåden ved plantetryk (eco print)

    - lave en tote bag (mulepose) og et tørklæde med fine mønstre, som du kan få med hjem

  • kupler med jungle eller koralrev i papir

    Tid: 3 timer

    Eksempel på pris: 2 undervisere og max. 12 personer = 6995,-

    Inklusiv i pris: Frodig kuppel med et magisk univers til at tage med hjem, alle materialer, værktøj, undervisning og kærlig vejledning.

    Noget af det mest fascinerende i naturen er jungler og koralrev. De er smukke, frodige og så levende. Når vi ikke kan komme til dem - må vi skabe dem! Vi giver os tid til at skabe og fordybe os i fine detaljer, farver og fantasiens blade og koraller, og de kan se ud på alle mulige måder. Der ikke noget forkert. Resultatet er et magisk lille univers, som du kan tage med hjem.

    På denne workshop vil du:
    - undervises i materialer, værktøj og farvesammensætninger

    - lære at lave og udforme blade, koraller og pynt med papir og ståltråd

    - inspireres til at lege og opfinde fantasifulde planter og koraller på din måde

    - forstå at sætte dem sammen, så de bliver til en enhed

    - bygge og kreere et frodigt univers i dine farver og former

  • Papirblomster

    Tid: 2 timer

    Eksempel på pris: 2 undervisere og max. 14 personer = 5995,-

    Inklusiv i pris: alle materialer, værktøj, papirblomst(er) til at tage med hjem samt undervisning og kærlig vejledning.

    Det er rart at skabe med hænderne. Mærke materialer. Forme elementer. Og få et resultat. Papirblomster er mulige at lave for alle - både som en kopi af naturens blomster, men også ud fra din egen fantasi. Der er så mange fine muligheder.

    På denne workshop vil du:
    - inspireres til at begrave hænderne i en smuk blomsterverden

    - høre om materialer, farver og former

    - lære at lave og udforme diverse kronblade, stængler, støvdragere mm.

    - fordybe dig i papir, klister og blomster og få en kreativ pause

    - kreere og opbygge din egen blomst med hjælp og gode råd